Madplanlægning for familier: En uge-for-uge-guide for begyndere

Klokken er 17.40. Alle er hjemme, alle er sultne. Køleskabet indeholder tre ting, der ikke hører sammen. Du står der og regner ud, om det er for sent at bestille.

Det er den beslutning, madplanlægning fjerner. Ikke for at ugen skal blive perfekt, men for at den ikke skal tages fem gange om ugen, af en træt person, klokken halv seks.

Madplanlægning lyder som noget for en bestemt slags forælder. Typen, der storkoger om søndagen og har farvekodede regneark. Sådan behøver det ikke være. Begynd med tre middage om ugen. Du mærker forskel allerede den første uge.

Er madplanlægning besværet værd, når den ikke bliver perfekt?

To ting ændrer sig, og de ændrer sig fra første uge.

Beslutningerne forsvinder. Du bestemmer aftensmaden én gang om ugen i stedet for hver eftermiddag. Det er den del, folk mærker først. Og den er større, end den lyder her.

Indkøbskurven skrumper. Tallene er Matvetts, omregnet af os. En norsk familie på fire smider mad ud for omkring 6.700 kroner om året. Handler du efter en liste bygget på det, I allerede har, køber du mindre ind. Og mindre af det bliver aldrig brugt.

Du behøver ikke et perfekt system. Du behøver et godt nok system, som du rent faktisk bruger i uge seks.

Hvilke principper bør du starte med?

1. Planlæg mindre, end du tror, du har brug for.
Start med tre eller fire middage. Lad to aftener gå til rester. Lad én stå åben til, at livet sker. Prøver du at planlægge alle ugens 21 måltider i uge et, stopper du i uge to.

2. Byg på det, I har.
Tjek køleskabet og spisekammeret, før du planlægger noget. En madplan, der ignorerer det, der allerede står der, laver både madspild og dobbeltkøb.

3. Gentag dem, der falder i god jord.
Elsker familien en ret, sætter du den i rotation hver anden uge. Du behøver ikke 52 forskellige middage. Du har brug for femten, der bliver spist uden forhandling.

Uge 1: Kom i gang

Trin 1: Tæl køkkenet op
Før du planlægger noget som helst: åbn køleskabet. Se, hvad der skal bruges snart. Så spisekammeret. Hvilke proteiner, kornprodukter og konserves står der allerede?

Fridgr holder styr på køleskabet og fryseren og markerer det, der bør bruges op først. Pantr gør det samme for spisekammer og tørvarer, og der kan du sætte en udløbsdato på varen. Tilsammen giver de dig et ærligt billede af, hvad du har at arbejde med.

Trin 2: Vælg 3 middage
Tre middage, denne uge. Kriterierne er enkle. Familien spiser dem uden forhandling. Og du har allerede det meste af det, der skal i.

Gode kandidater til uge 1: pasta med sauce, ovnbagt kylling med grøntsager, stegte ris med æg. Ingen af dem imponerer nogen. Det er pointen.

Trin 3: Lav indkøbslisten
Skriv ned, hvad de tre måltider kræver, som du ikke har hjemme, plus de faste basisvarer.

Bruger du Fridgr og Listr sammen, slipper du for at skrive listen to gange. Læg måltiderne i ugeplanen. Tryk »Sæt alt det manglende på indkøbslisten«. Det, du ikke har hjemme, havner i Listr. Det, der allerede stod på listen, bliver sprunget over. Der ligger varerne under »Varer uden butik«. Flyt dem over på den butik, du skal forbi. Derefter holder Listr dem sorteret efter butik.

Trin 4: Handl ind, og lav mad
Tag på indkøb. Lav de tre middage. Lad resten af ugen være fri. Det er uge 1, og det er alt, hvad der kræves.

Uge 2: Byg opskriftsbiblioteket

Læg to nye opskrifter til. Vælg noget, der er lidt anderledes end uge 1: et andet protein, eller et køkken I sjældent laver mad fra.

Gem dem i Recipr. Så slipper du for at lede efter, hvor du fandt dem. Du kan sætte et link ind, tage et billede af kogebogssiden eller skrive opskriften ind selv.

Målet inden søndag i uge 2: fem opskrifter, familien har godkendt.

Uge 3: Byg madrotationen

Nu er du klar til at tænke i rotationer i stedet for enkeltbeslutninger.

En madrotation er ti til femten retter, du kører rundt i hver anden eller hver tredje uge. Det er her, madplanlægning holder op med at være en opgave. Du beslutter ikke længere forfra. Du vælger fra en liste, du ved virker.

En rotation, der holder til en familie på fire:

• Mandag: pasta med kødsauce
• Tirsdag: wok med ris
• Onsdag: resteaften
• Torsdag: ovnbagt laks med grøntsager
• Fredag: hjemmelavet pizza eller takeaway
• Lørdag: noget lidt mere ambitiøst
• Søndag: helstegt kylling eller en gryderet

Læg rotationen ind i ugeplanen i Fridgr. Hver uge vælger du derfra. Send det, der mangler, til Listr, og handl ind. Antallet af beslutninger falder.

Uge 4: Hele systemet kører

I uge 4 ser din søndag sådan ud:

1. Tjek Fridgr og Pantr. Hvad skal bruges op, og hvad er ved at slippe op?
2. Sæt ugens plan op i Fridgr med fire eller fem retter fra rotationen
3. Send det, der mangler, over på indkøbslisten i Listr
4. Mandag eller tirsdag: tag ugens store indkøb
5. Hver hverdagsaften: lav den mad, der står i planen. Der skal ikke besluttes noget

Løbende tidsforbrug: et kvarter om søndagen. Til gengæld er hver eneste hverdagsmiddag afgjort, før ugen går i gang.

Hvad er de klassiske fejl?

At planlægge for mange måltider. Start på tre eller fire. Sæt op, når systemet kører af sig selv.

At planlægge efter drømmeugen. Læg to hurtige retter ind, som du klarer på en halv time, til de aftener hvor ingen orker noget. De aftener kommer.

Ikke at tjekke lageret først. Madplanlægning uden at vide, hvad der står i køkkenet, giver dobbeltkøb og madspild. Tjek Fridgr og Pantr, før du vælger retter.

At springe indkøbslisten over. En madplan uden indkøbsliste er det halve system. Og det er den halvdel, der svigter i butikken.

Værktøjskassen

• Fridgr: ugeplan og forslag til aftensmad ud fra det, I har. Sender det, der mangler, til Listr.
• Listr: fælles indkøbsliste, der bliver opdateret for hele familien i realtid.
• Recipr: familiens egne opskrifter, samlet og søgbare.
• Pantr: overblik over spisekammeret. Alt det, der er markeret »lidt« eller »tom«, samlet ét sted.

Alle fire ligger i Organr Plus. Én app, ét login.

Gå i gang med madplanen i dag. Prøv Organr Plus gratis i 7 dage →